DIGTE
Af Siaržuk Sys
Oversat af Harald Hartvig Jepsen
Vi holder stand!
Den sorte dag kommer med sodfarvet sne
og fletter vat om mine nervetråde…
Gid jeg kunne løse billet til Noahs ark,
i hryvnja, złoty eller euro, ligegyldigt hvad!
Ja, hvor flygter du hen fra en krig –
den er en skælven i hjertet, i fingrene…
Hver nat drømmer du blodige drømme,
Og om morgenen – om døde skygger.
Og ud på morgenen stiger stakken af cigaretter
til vejrs som kvælende røgskyer
på himlen, hvor raketterne trækker spor
til Krim i syd fra Tjernihiv i nord.
Nej, glem alt om billetten intetsteds hen,
Før russerpakkets nederlag er en kendsgerning.
De spor, der er mine, må derfor forblive
sammen med mit elskede Moder-Ukraine
Kraków, februar 2022.
***
Menneskenes Wisłaer, Dniproer og Donauer
flyder sammen i sorg, hvivler af sted i fortvivlelse
fra Przemyśl til Katowice og Warszawa
som en golfstrøm af blod…
Raketter over hovedet, bomber, og mortergranater…
Ukraine tordner, Ukraine holder stand,
kirkerne brænder, men Gud er i vores hjerter,
kampen for frihed er en kamp til sidste mand!
I et helvede af ild, i aske og røgskyer
henligger Ukraine, mit fædreland nummer to.
Vi brækker ryggen på det gale udyr,
Sammen, med vores håb og med vores tro!
Schloss Bröllin, 9 marts 2022.
***
Frygten rådede i dette forårs april,
Du lever i håbet – at det værste er forbi.
Ja, og snubler alligevel over ordene:
Fred, venlighed, oprigtighed og varme.
Renset af maj måneds bygevejr
Stråler Vilnius, varmer mit bryst,
Men der er ingen samklang mellem dig og mig –
Ukraine er mig uendeligt kærere, en større lyst…
Og jeg drømmer uophørligt om Tjernihiv,
Desna-flodens pryd og alle klostrene dér…
Jeg håber påny at se solen få liv
Og danse og juble over Boldinas bjerg.
Vilnius, 19.05.2022.
Ulja, jeg har ingen digte om Vilnius!
Alt heromkring blegner, visner bort…
Til sidst er kun farvene hvid og sort…
jeg er utilpas i dette fremmede uelskede land,
Hvor min skyld forfølger mig som en skygge.
Hører du, Ulja, ser du ikke, hvor slemt det er
At leve som en fremmed, der forrådte alt,
Hvor alting blegner og sår ikke vil heles…
Burde jeg måske forlige mig med fængsel?
Vi må mødes nu, i tider som disse
Du og jeg kom til Vilnius imod vores vilje…
Hjertet er allerede blevet aldeles blegt,
og synet har skiftet farve til sort-hvid.
25.07. 2022.