Konstitutionen(fragmenter)
Af Hanna Yankuta
Oversat af Trine Søndergaard
PARAGRAF 15
Staten er ansvarlig for at bevare den historiske, kulturelle og åndelige arv og for den frie kulturelle udvikling i alle de nationale fællesskaber, som lever i Republikken Belarus.
Hver kultur har sit eget areal –
dekoreret keramik eller penicillin,
træer opløfter arkader til ære for tyngdekraften,
brændenælder absorberer månedøgnets rytme
for at frigøre sig fra ukendtheden,
selv en neurose er ikke mindre end jazz,
og arytmi er en sonate af Beethoven.
PARAGRAF 17
De officielle sprog i Republikken Belarus er belarusisk og russisk.
Det, som falder mig sværest,
er sproget,
jeg krøller lydene inde i munden,
udstøder deres utydelige kombinationer
i det første år af mit liv
og derefter indtil døden,
begrænset af min egen
mundhule –
et grottefængsel,
jeg taler frygtens sprog,
krænkelsens sprog,
et sprog, som for mange ting
mangler ord.
Lovgiverne burde vedtage
en række uopsættelige forholdsregler
hvad det angår.
I sprogenes naturreservat
har mit sprog kun fået en mørk voliere,
men en dag vil jeg
slippe det ud i friheden.
PARAGRAF 20
Hovedstaden i Republikken Belarus er byen Minsk. Byen Minsks status fastsættes af loven.
Enhver by har ret til at være hovedstad for noget,
for alle byer er lige,
og alle byer skal skrives med stort bogstav,
i alle byer skal der være i hvert fald ét torv
og en galsindet hund,
en park, et skævt plankeværk og en kirkegård,
en ortodoks kirke, en katolsk kirke, en synagoge,
og også en cafe, hvor de serverer en slags is,
som ikke findes i andre byer,
en verdensmester i frie kunster
og en altid sur gammel mand,
et museum for ubrugelige ting,
en fredag, hvor alle glemmer at gå på arbejde,
og en træstub, som alle vil snuble over,
en skilt, tilegnet revolutionen,
og et eksemplar af Konstitutionen.
Hvilken status alle disse byens værdier har,
fastsættes af dens indbyggere.
PARAGRAF 26
Ingen kan kendes skyldig i en forbrydelse, hvis vedkommendes skyld ikke kan påvises i overensstemmelse med lovens almindelige regler og fastslås med gyldig domfældelse. Den anklagede har ikke pligt til at bevise sin uskyld.
Vi er skyldige i,
at vi fødes, lever og dør.
Staten og biosfæren
udskriver forskellige regninger til os.
PARAGRAF 27
Ingen skal tvinges til at afgive vidnesbyrd eller forklaring mod sig selv, familiemedlemmer eller nære slægtninge. Beviser, som er indsamlet på ulovlig vis, har ingen juridisk gyldighed.
Jeg kan allerhøjst nævne
følgerne af
Big Bang.
Vidnerne til det, der var før,
har underskrevet en tavshedserklæring.
PARAGRAF 35
Friheden til at forsamles, holde politiske møder, gå i optog, demonstrere og afholde enmandsprotester, som ikke forstyrrer den offentlige orden og andre borgeres rettigheder i Republikken Belarus, er garanteret af staten. Regler for afholdelse af de nævnte begivenheder fastsættes af loven.
Engang var jeg en tangplante
på lunt lavvande,
bølgeskvulpet lyder stadig i min
øremusling,
og nu længes jeg efter en uendelighed,
hvor der er plads til alt,
og vender tilbage til menneskehavet –
hjem.
PARAGRAF 38
Borgere i Republikken Belarus har ret til frit at vælge repræsentanter og selv blive valgt til statslige organer på grundlag af almindelige, lige, direkte eller indirekte valg med hemmelige afstemninger.
Anubis vejer hjerterne på dem,
som deltager i valgprocessen,
syv tusind liter blod om dagen
pr. hjerte, det er nok til et slagtehus,
for valg er jo en beskidt sag,
ligesom balsamering,
går du til højre, havner du et fjernt sted,
som ingen vender tilbage fra,
går du til venstre, spiser Anubis dig
med hud og hår,
eftersom et hjerte er tungere end en sten,
et ord er tungere end en sten,
men vægtskålene vipper,
så er der noget at kæmpe for.
På de andres hjerter sætter Anubis sin underskrift,
det er et afprøvet middel
mod svindel.
PARAGRAF 46
Enhver har ret til et rent og sundt miljø og til at få dækket en eventuel skade, som vedkommende måtte lide som følge af krænkelser af denne ret. Staten varetager kontrollen med, at naturressourcer udnyttes rationelt med det formål at opretholde og forbedre befolkningens levevilkår, samt kontrollen med beskyttelse og genopretning af miljøet.
Retten til at gå tur mellem fældede træer
kan ingen tage fra mig,
til forskel fra mange andre rettigheder.
Den er lige så universel
som retten til at skrive breve til fængslet,
som ikke når frem til deres modtagere,
til at stikke en nål i en voodoodukke af strå
eller fiske efter info
i den første den bedste ambassade,
til at bo i nyhederne dag ud og dag ind
og støde ind i dem,
som bor i samme by som dig –
mine rettigheder er ikke sikret
af nogen deklaration.
Men om et par år er skaden
dækket af hindbærkrat.
PARAGRAF 52
Enhver, som opholder sig på Republikken Belarus’ territorium, har pligt til at overholde dens Konstitution og love og respektere de nationale traditioner.
Indimellem har jeg sådan en lyst til at overtræde
et par af fysikkens love,
sådan at solen stod op om morgenen,
fordi jeg drak te,
så vinteren kom,
fordi der blev talt meget om den,
så det, der faldt, blev hængende i luften
et sekund før nedslaget
og bagefter fløj opad –
men det eneste, der kommer ud af det,
er banal gadeuorden.
PARAGRAF 55
Enhver har pligt til at beskytte natur og miljø.
Rav har man kun brug for til
at fyre med det i pejsen,
til at fylde på elkraftværker,
så de laver ravenergi,
for det smukke
brænder bedre end noget andet i verden,
det hæslige brænder
ikke sådan.
PARAGRAF 61
Enhver har ret til, i overensstemmelse med internationale retslige akter, som er ratificeret af Republikken Belarus, at henvende sig til internationale organisationer med henblik på beskyttelse af sine borgerrettigheder og frihedsrettigheder, hvis alle tilgængelige nationale midler til retslig beskyttelse er udtømt.
Jeg kunne godt tænke mig, at det i denne tekst
var træernes sprog, der lød,
at træerne talte for sig selv
med deres egen stemme,
og den stemme ikke blev afbrudt af andres klagesange,
at sortspættens skrig
eller bladenes raslen i vinden
ikke var det eneste, de kunne fremføre ved den domstol,
som behandler søgsmål
fra metafysiske personer
og anker apolitiske afgørelser.
Jeg har brug for træernes sprog
for at lyde overbevisende,
de har forstand på modgang
og er ikke beskyttet af en eneste konstitution,
til forskel fra i hvert fald nogle af os.
Træerne kan for længst have advaret mig
om faren,
men jeg har ikke hørt
eller set det,
en tænkende dunhammer
kan for længst have taget kontakt til mig,
men jeg tier til svar