DIGTE

DIGTE

Af Raman Abramchuk
Oversat af Harald Hartvig Jepsen

 

***
men til dem, som sidder tilbage i kælderen under politistationen i Sovjetdistriktet[1]
hvor hverken Gudsmoders bønner eller mobilsignalet når ned
kommer på tredjedagen en politife ind
iført et diadem af gummiknipler –
udleverer madrationen
ringer til de pårørende
informerer dem om, hvor deres kære er
tørrer tåren bort og lover
at de ikke får
mere end
15 dage.

14.10.2020, Center for Isolation for Lovovertrædere[2] på Akrestsina-gaden

[1] Sovjetdistriktet, et af ni bydelsdistikter i Minsk.
[2] Fængselskompleks i Minsk, o.a.

Telegram-chat

I enhver uigennemskuelig situation – opret en telegram-chat
Tilføj alle på nær ham til venstre – hvem der er ven og fjende, finder vi ud af snart
Aftal møder i en fjern fremtid til at finde sted på en gravsten – og skidt med at amap[1] overvåger dér
Det er endda mere bekvemt med amap – du undgår at fare vild, behøver intet kort
Når du hilsner på nogen – vis sejrstegnet, når du tager afsked – et hjerte eller en knyttet næve
Kald dine døtre Svetaer eller Masjaer, dine sønner – Stepaner eller Pasjaer, eller noget i den stil
Og når du læser eventyr højt for dem – fortæl, der findes riddere, og der findes strissere
Men husk på, det allerbedste ved denne histore – det er dig selv
Og din evne til at puste på isen, når det er minusgrader udenfor
Uden at
Fryse

Til R. Bondarenko

En alkoholpromille på nul
100 promille mod i blodet
Det hedder sig, helte ikke dør
Men hvorfor er øjnene fugtigе, uanset hvor meget du tørrer

Relocate

For IT-arbejderne var det relocate
Men for mig var det en smertelig flugt
gennem Kammeny Logs[2] vandpytter og snavset sne
belæsset med bylter, den ene mere klodset end den anden
***
– Hej, hvordan står det til, er I flyttet ind, og hvad gi’r I for en delelejlighed derovre?
– Dav, ikke så godt, vi har lejet et sommerhus, men kaminen skaber hele tiden problemer
– Okay, men Belarus leve, gutter.
– Jep, vi tror, vi kan[3], men så farvel da, pas på dig selv.

December 2020

***
Vi vender helt bestemt tilbage
Før eller siden
Fra kyiver, poznańer og daugavpilser
De, som alligevel aldrig slog sig på flasken
De, som alligevel aldrig formåede at få varmen ved de fremmedes arner
De, som alligevel aldrig formåede at finde sig til rette
Eller de, der er
Som ham på rastepladsens servicestation
Der købte kaffe, læste avis –
bliver han da ikke snart væltet –
Den, som i kredsløb cirklede rundt
Den, der som jeg, er et snakkehoved
Der af en eller anden grund lod sig holde hen med snak
Men klart fornemmede, at alle floder flyder ned i den dal
Hvor hjemmet ligger.

11.03.21

***
da jeg rejste ud –
stuvede jeg min sang af vejen på bunden af kufferten
stoppede alle de fremmedsprog, jeg beherskede, ned i lommen
badges og smugbeskeder proppede jeg ned i strømperne
mine yndlingssteder – fortrængte jeg bevidst
telefonnumre og tekstmeddelelser – slettede jeg
latteren – undertrykte jeg
passwords – spiste jeg
mit navn – tørrede jeg af mit ansigt

men den kvindelige grænsebetjent kiggede i mit pas
satte udrejsestemplet i det
og spurgte ikke om noget

Til M. Znak, M. Kalesnikava og V. Babarykas stab

Vi gemte simpelthen vores filer i skyerne
Altså, dér, hvor vores drømme allerede var
Derfor er det altså bedre, hvis I bærer affaldet ud
End udstyret fjernes fra vores kontor
Og desuden gemte vi dér
Vores hemmelige våben
Vi fyldte det med en melodi fra tryllefløjten
Og herefter må I leve under styrtregn
Fra vores filer, drømme og noder

Til deltagerne i distriktsmarchen på Lagouski-landevejen[4] 12.04.2021

Okay, lad os nu få tingene på det rene
Her er ingen vestfront
Og i øst ingen Kursk-bue
Der er kun dig og din ubehagelige feber
Og urinen, der drypper af sig selv
når du har stået længe med ansigtet mod muren på politistationen
…Husker du vores kiksede skitur
I omegnen af Minsk
Hvor du længe ledte efter vej
i uendeligheden af sommerhusenklavers hegn
Ind til du gav pokker i hele og kravlede over
Da brød du nogens regler, se selv, du er en spillernatur
Dengang gik spilleren med
I det mindste for at få andrenalinet til at stige
I det mindste for at komme ud, hvor du selv ville
For derfra og hjem
Var der blot
Et stenkas

Til Jahor Marcinovich

Belarusisk journalistik – det er i dag
En video optaget fordægt
fra en transformatorstation
Det er info om strisserne
Som vanen tro oploades i Minska Glaza
Det er en telegram-chat
Oprettet for hele dit ekstremistiske
hus, opgang, have
Nu er der mere ikke noget JEG-VI Marcinovic
I dag er Marcinovics bærbare – hos dig
Stil ikke en byge af spørgsmål
Sæt dig ned, skriv.

Til Vitold Ashurak

Sådan er mindesmærket blevet, der er ikke længere plads til det
i erindringen, i tiden, på papiret
Herre, hvis du kan, så frels os
hvis ikke – så ti i det mindste ikke stille
Svælget er stopfodret med lidelse
og vi kan ikke længere tygge
Engang forviste du os fra paradis
Men hvorfor skal vi vansmægte i dette lejrhelvede
Gud rejs dig, påfør jordens magter det onde
Vi var dens salt, men nu er saltet spredt.
Vær så venlig at samle det.

Jul 666

Gud tabte
Overalt er der vampyrer
Vampyrer på gaderne
Vampyrer på helligdagsmarkederne
Under juletræet og i krybbespillet
I huse og kirker
Vampyrer vampyrer vampyrer
Inden i mig skærer
Vampyrer
Grimasser
Blasfemerer og sværger
Sømmer brædder for vinduerne
Stop
Siger jeg
Til vampyrerne
Udviser styrke
Smider dem på porten
De langørede frækkerter
Og de trækker sig ud af mig
Og jeg tænder et helligt vågelys i vinduet
Og sidder alene tilbage
Ved vinduet
Stilhed
Gud

Påske på gravstenen

Og hvorfor taler alle allerede om den dag
– vi vender alle tilbage i nat som var det påske
Vi vil vælte ud fra fly som fra kirker
Vi vil drukner os i festkimningen af kys og tårer
Vi vil ligesom marie-magdalener haste med kerter til ciza[5] og itju[6]
– for at opvække vores levende begravede
Vi vil gå gennem murene, føle på deres ribben, sætte os til bords på en gravsten.
Raman og Vitold sætter sig ned – hovederne bekransede,
Aleksandr ligeså – med en blomst i jakkens knaphul
…
Gradvist mindskes skyggerne af
dem, som sidder ved bordet

***
Du låser stadig cyklen fast med koden
ni / nul otte / tyve
Så fastnaglet til fædrelandet er den
at end ikke en emigration til Mars vil befri den
Disse data er skruet fast til hjernebarken
Efter sigende tabte vi ikke, men hvorfor er det så stadig orker,
der holder messe i vores kirker
Jeg vil skrive brev til Stepan og Max,
Jeg vil sende det med kurer…

Cyklen er låst op,
skæret fra de syv søstre oplyser
Vejen hjem

09.08.2022

[1] AMAP, forkortelse for det belarusiske indenrigsministeriums specialstyrker, o.a.

[2] Kammeny Log, grænseovergang mellem Belarus og Litauen, o.a.

[3] Vi tror, vi kan… Del af slagordet ”Vi tror, vi kan, vi sejrer!” med fortsættelsen ”Belarus leve!”, som deltagerne i de store folkelige demonstrationer mod Lukasjenkas styre i Belarus i 2020 og frem skanderede under marcherne. På engelsk gengives slagordene ofte forkortet til Love, Fight. Victory!, o.a.

[4] Lagouski-landevejen løber gennem Sovjet- og 1. maj-distrikterne i Minsk, o.a.

[5] CIZA, forkortelse for ”efterforskningsforvaring”, (belarusisk СІЗА), dvs. forundersøgelsesarrest, o.a.

[6] ITjU, forkortelse for ”midlertidig isolationsforvaring” (belarusisk ІЧУ), dvs.detention, o.a.