***
Af Kaciaryna Andrejeva
Oversat af Harald Hartvig Jepsen
Over den hvide mark –
Det vinterklædte hav
I stilheden
Og midt i mine bekymringer
Over min lykke
Og min smerte
I månedsvis
Som allerede er et år
Flyver, dirrer
Uforklarligt skinner,
På de hjemlige himmelstrøgs
Sorte tæppe
Min ensomme
Og stumme
Mine eneste ene
Skæbnestjerne.
Jeg bønfalder den,
Frygter den,
Jeg forsøger
Ikke at ænse den.
Men når tiden er inde –
Vil jeg for evigt standse op
Under stjerneblikket.
For at hvile.
Mens jeg vandrer
ad den tavse sti
Hvor dyret afsatte
Dets spor
Jeg føler mig ikke længere bange
Ikke længere latterlig
Det er ikke længere
Nogen ulykke
At sangene rundt om
Forstummede
Og i sangenes sted –
Højdedragenes susen
På min elskede egn
Hvor i det tidligere forår
I fangehullets vindue
skinner på mig Du.